Peder Christensen

©Erik Holm

Peder Christensen Melmølle

Peder Christensen Melmølle er Annes og Jespers 2 * tipoldefar (MFFFF).

Avisudklip i anledning af Peders 90 års fødselsdag.

På Torsdag kan P. Melmølle fejre sin 90 aarige Fødselsdag. Han er Veteran fra Treaarskrigen, som han deltog i med Hæder i alle tre Aar. I April 1847 blev han Rekrut ved 1. Artilleriregiment, blev Overkonstabel efter Rekruttiden og forblev i Tjenesten på Grund af Krigen. Han har deltaget i en Mængde Træfninger, men er kommet helskindet fra dem alle. Særlig holder han af at dvæle ved Udfaldet fra Fredericia 1849, som han skildrer med livlige Farver.
Hans største Lyst er at tale om Krigen, hvis Minder han stadig opfrisker. Han interesserer sig en Del for den store Verdenskrig, som han gerne vil høre noget mere om. I det sidste halve Aar er han blevet noget svækket, men alligevel er der meget af hans gamle Humør tilbage. P. Melmølle, hvis rigtige Navn er P. Christensen, har været Enkemand i 21 Aar og har siden den Tid beboet et lille Hus ganske alene oppe mellem Bakkerne i Langvadbjerge og passet dette selv indtil for ca. et halvt Aar siden, da han følte sig ikke rigtig rask og fik bolig hos en datter, gift med Gmd. Mads Andreas Pedersen, Langvad, hvor han nu bliver passet med kærlige Hænder på sine sidste Dage. P. Melmølle, der har haft 10 Børn, har levet i smaa Kaar, men trods alt har han ikke glemt sit gode humør, som har fulgt ham hele Livet. En stor glæde for ham er at være med til det smukke Veteranfest i Fjerritslev, og han kan blive ved at fortælle om denne Fest, som er en af hans kæreste Erindringer.


Dødsannonce
Vor kære Fader og Svigerfader
Veteran fra Treaarskrigen, Peder Christensen (Melmølle), døde stille og roligt d. 16. ds., 90 Aar gammel.
Langvad pr Frøstrup 21 dec 1914.
Kisten Marie Pedersen
Mads Andreas Pedersen
Begravelse foregår Søndag den 27. ds. fra Hjemmet.