Materiale til en Selvbiografi

Ved Erik Christensen Husted

Indledning

Familienavnet "Husted" skal stamme fra en lille Bondegaard af dette Navn i Hanning ved Ringkjøbing. Stamfaderen (hans fulde Navn vides ej) skal derfra være flyttet til Dalager i Borris i Begyndelsen af forrige Aarhundrede og en Søn af ham Mads Husted var Gaardmand og Smed i Dalager.

Han havde 3 Sønner og 1 Datter, hvoraf den ene Søn var min Fader Christen Husted, som modtog Fødegaarden. Han var også Smed; men drev ikke Haandværket ret meget, da han fik en udvidet Beskjæftigelse ved Landbruget, idet han Aar 1810 blev Forpagter af Borris Præstegaard, der har et stort Jordtilliggende.

Min ældste Farbroder var også Gaardmand, og den yngste Erik Husted var i flere Aar Soldat i de urolige Tider ved Slutningen af forrige Aarhundrede, men døde i en yngre Alder som Underofficer.

Min Forfader, Mads Husted, blev over 80 Aar gl, min Farmoder Sofie blev over 90. Min Moder Maren Christensdatter var født paa en større Gaard i Mejlby, Stauning Sogn ved Ringkjøbing. Hendes Fader døde i en ung Alder, hendes Stiffader Niels Andersen var en brav Mand, som paa det religiøse Gebet tilhørte den pietistiske Retning, der afsatte sit Præg i Huset, saa min Moder aldrig havde traadt en Dands - ja, hun kjendte end ikke Spillekortene. Desuagtet elskede hun Sang og Musik, som hun og selv var en god Sanger; Brorsons Salmer sang hun med Liv og Lyst, noget jeg glemmer aldrig.

Min Fader var ogsaa en god Sanger, religiøst anlagt - men ikke i pietistisk Retning. Jeg har hørt ham udtale, at det var for at vi Børn kunde have Gavn af den Oplysning og Dannelse, der udgik fra det ved Præstegaarden anlagde Seminarium, at han overtog Forpagtningen og tog Bolig i selve Præstegaarden, hvor han forblev indtil 1828, to Aar efter at Seminariet var nedlagt; da var min eneste Søster gift, og vi 4 Brødre konfirmerede paa 1 nær. Vi flyttede da til Gaarden "Skræbsgaard" i Hanning, som min Fader havde kjøbt. Der døde han i 1839 75 Aar, min Moder sammesteds i 1854, 82 Aar gl.

I dette nye Hjem var jeg kun 1 Sommer, da jeg allerede i 1823, Aaret efter min Konfirmation havde begyndt at "holde Skole", først som Huslærer i Abildtrup i Vordegod Sogn; derefter Omgangsskolelærer paa forskjellige Steder og senere en mere fast Ansættelse ved Hovedskolen i Borris, hvor jeg af forhenværende Seminarielærer Medom forberedtes til at tage privat Skolelærer-Examen. Jeg fik ikke Examen i Borris, da jeg endnu var for ung, da Seminariet blev nedlagt; men skjønt uexamineret blev der mig, af Mangel paa Seminarister, tilbudt en Hjælpelærerplads ved Skolen i Bredstrup ved Fredericia, og jeg tiltraadte den 1ste Maj 1830.

En Hjælpelærers Løn var dengang højst, 70 Kr, men efter et par Aars Forløb gik min Løn op til ca. 100Kr, da Beboerne gav et Tilskud, for at beholde mig ved Skolen. Jeg forblev der i 4½ Aar, til 1ste Novbr 1834, da jeg fik en bedre Lønnet Plads ved Gammelby Skole i Stouby Sogn; men der blev jeg kun faa Uger da jeg under 4de Decbr blev kaldet til Lærer og Kirkesanger i Givskud.

I Bredstrup havde jeg en særdeles behagelig Plads, idet jeg næsten daglig kom sammen med den elskelige Pastor Agerbæk, hvis præstelige Gjerning og fromme Liv havde en gavnlig Indflydelse paa mit aandelige Liv; min Principal, den gamle Velling, var en fredelig Mand og Beboerne kappedes om at bevise mig Godhed - mere end det var gavnlig for min Forberedelse til Examen. I September 1832 tog jeg Privatist-Examen ved Lyngby Seminarium, og fik: Anden Karakter.

I Givskud virkede jeg lidt over 4 Aar og havde megen Glæde af min Lærergjerning, der paaskjønnedes baade af Foresatte og Sognebeboerne, iblandt hvilke jeg var den første fastansatte Lærer. Forud var det kun hvert Aar lejede unge Bønderkarle, der besørgede Skole=Undervisningen - blot i Vintermaanederne - medens Kirkesangertjenesten forrettedes af Degnen i Hvejsel, som var kaldet dertil.

Den 24d Juni 1836 giftede jeg mig med den Kvinde, som endnu er min trofaste Hustru, og den lille Arvekapital, hun havde i Overformynderiet - paa 150 Rdl (300 Kr) - var tilstrækkelig til at dække en smule Gjæld fra min Examenstid og Etablering i Givskud, saa at jeg i Januar 1839 kunde flytte til Jennum, uden Gjæld.

Om mit Embedstiltrædelse i Skibet Sogn, kan bemærkes, som noget udefor den almindelige Praxis; Det skete nemlig, at kort før jeg af Skoledirektionen blev kaldet til Skolelærer i Jennum, døde Degnen Groth i Vilstrup, og Biskoppen kaldede til Skolelærer i Vilstrup og Kirkesanger i Skibet en Lærer Lodahl fra Tjørring, alligevel synes det at være saaledes bestemt imellem Præsterne Zahle og Laurberg at jeg skulde være Kirkesanger, og dertil betragtes som Kirkebyens Lærer.
Vi to ny Lærere blev "indsat" i Skibet Kirke Skjærtorsdag 1839, den ene af os udførte Kirkesangertjenesten før, den anden efter Prædiken, medens hele den lokale Skolebestyrelse - Præst, Skolepatron og 2de Skoleforstandere - vare tilstede for i Overensstemmelse med §61 i Skoleanord. af 29de juli 1814 at afgive en Kjendelse (eller træffe et Valg) - og den saa ringe lønnede og ofte besværlige Tjeneste blev betroet mig, og Lodahl var glad ved at blive fri. Det hjalp noget, at det ansaas som givet at den ikke ubetydelige Degneindtægt (6 a 7 Traver Havre) skulde følge den ny Funktion som Kirkesanger og Kirkebyens Lærer; men da jeg bemærkede at det kreperede Lodahl noget, at jeg samlede "Ringhavrekjærv" ogsaa i Vilstrup - i hans Distrikt - ytrede jeg engang for Provst Laurberg, at jeg holdt ikke af at fungere saadan paa det løse - og dette foranledigede, at jeg under 21de Januar 1843 fik Biskoppens Collats som fast Kirkesanger for Skibet Menighed. Derefter forpagtede jeg Læreren i Vilstrup Ringhavrekjærven i hans Distrikt for en moderat Betaling - Da Biskopperne, som altid kalder til de Embeder, hvor de gamle "Sædedegne" har været, almindeligvis ogsaa udnævner (beskikker) til "Kirkesanger" - spurgte Biskop Daugaard mig engang ved en Visitats, hvordan det var gaaet til, at jeg - og ikke Læreren i Vistrup, som han havde ansat, var Kirkesanger og førte Kirkebøgerne? Jeg gav ham da foranførte Oplysning. Saa, det blev en lang Bemærkning om den Sag; men hvis jeg ikke havde grebet den an, som sketes, var Ringhavrekjærven, samt Kirkebøgernes Førelse m.v. forblevet hos Læreren i Vilstrup. For dog ikke at forbigaa denne, fik Provst Laurberg senere den Bestemmelse fastslaat, at han skulde indtegne til Altergang i sit Distrikt samt besørge Rengjøringen i Kirken m.v. og derfor hæve Halvdelen af de 10 Rdl, Loven tillægger Kirkebyens Lærer for diverse Forretninger. Der var til Jennum Skole en ret god Jordlod paa 7½ Tdr Lands Størelse, og da Skolefoderet - som leveredes efter Ligning - var altid godt (sjelden Rughalm) kunde der magelig holdes 3 Kør og nogle Faar.

Kirkeindtægterne, som forud tilhørte Degnen i Vilstrup, ogsaa af Jennum Skoledistrikt, tilfaldt nu for sidstnævnte Distrikts Vedkommende Læreren dersteds. Skolen var fra Begyndelsen funderet af Godsejerne på Haraldskjær og Rugballegaard saaledes, at Bygningerne vare opførte fra Rugballegrd Jordlodden ved Markudskiftningen, tillagt fra Haraldskjær.

Knabberup og Østergaard m.v. som fra gammel Tid tilhørte Lerbæk, var da lagt under Høgsholt Skole, hvor det forblev til ind dette Aarhundrede, da det efter en ny Skoleplan, i henhold til Skoleloven af 1814, blev lagt under Jennum Distrikt. Rugballe og Kjærballinghuse vedblev under Jennum Skole indtil de efter den ny Kommunallov af 1867 blev fraskilt Skibet Sogns Skolevæsen med en Godtgørelse til Jelling og Bredsten Sogne for den Anpart de havde i Jennum Skole. Som en Lempelse for Knabberup m.v. der fordum i sin Helhed kaldtes: "Underbjerne" fik en Pogeske, hvor yngste Klasses Børn undervistes om Vinteren af en uexamineret Lærer.

Skjønt det ikke var saare meget bevænt med denne simple Pogeskole blev den dog bestaaende endnu i 15 Aar efter mit Embedstiltrædelse i Jennum, men da fremkom der fra vedkommende Beboere saa bestemte Fordringer om et af to: enten en fuldstændig fast Skole for samtlige Børn, eller ogsaa Jennum Skoles Flytning til Slelde eller saa omtrænt. Dette sidstnævnte blev saa Frugten deraf 1854 - ved en Byttehandel om Jennum Skole med Jordlod og Hovedparcellen af en i Slelde udstykket Gaard, hvis Bygninger vare saa gode at de forsvarligt og næmt kunne indrettes til Skolebrug - og et Jordtilliggende af Ager og Eng, ca 14 Tdr Land. Der blev foreslaaet at Skolefoderet nu skulde falde bort, men jeg holdt igjen, og Auttoriteterne bestemte, at det skulde forblive i min Embedstid.

Samme Aar, i Juni Maaned, blev jeg angreben af Tyfus i mildere Grad, og Skolen var hævet i henved 6 Uger. Derefter blev min Kone taget ned i flere Uger, men Lægen vilde ikke bestemt udtale, om det var samme Sygdom, eller kunde være fremkaldt ved Overanstrengelse. En Sag, som staar i Forbindelse med Skolens Flytning til Slelde bør ikke lades uberørt, da den aabenbarer en stor Velvillie hos Beboerne; Vaaningshusets Indretning til ny Bestemmelse nødvendiggjorde at Skolestuen fik sin Plads i den østre Ende med Vinduer ud i Gavlen, men Klods ind paa laa et lille Lejehus - en Rest af en nedbrækket og udflyttet Gaard - som generede mig i høj Grad. Der var kun én Mulighed til at ændre denne Sag paa, nemlig at kjøbe Huset med Pladsen, det laa paa - ligesaa klods ind paa Skolens Bygninger - og denne Ændring blev ikke forhalet.

En Forening af Beboerne kjøbte det Hele, brød Huset ned og overgav Jorden - ca 2 Tdr Land - til Embedet (ikke til Kommunen) men til Skolens Lærer, til fri Brug og Afbenyttelse, ja endogsaa at bygge derpaa, med Forpligtelse at svare Skatter og Afgifter deraf. Der er kun heri den Indskrænkning, at hvis der bliver en Enke på Kaldet, da har hun Forrettighed i et og alt.

Skolens Flytning til Slelde var en stor Vinding for Embedet og ikke mindre for Undervisningens Fremme, idet Beliggenheden midt i Distriktet afhjalp den begrundede Klage over den lange Skolevej fra "Underbjergene", der førhen voldte mange "lovlige" Skoleforsømmelser, især ved Vintertid. Det var ogsaa en Herlighed at den ½ Mil lange Kirkevej blev forkortet indtil det Halve.

Desuagtet skete en voldsom Protest fra Rugballe og Jennum mod denne Skoleforlægning, og da hin udenfor Sognet værende By i lidt over 10 Aar ganske udsondredes af Skolesamkvem med Skibet Sogn, formindskedes Besværingen efterhaanden. Men "gjemt er ikke glemt"! Ved Udsondringen af Rugballe og Kjærbøllingshuse gik Børneantallet, fra over 100, ned til omkring ved 80, men faa Aar derefter var der atter over 100 Børn i Slelde Skole, saa at der i Overensstemmelse med Lovgivningen blev befalet; Ansættelse af en anden Lærer ved Skolen. Denne Plads blev besat med min yngste søn, der i et Par Aar havde været min Medhjælper, og jeg vedblev i Forening med ham, i en for mig glædelig Skolegjerning indtil jeg 70 Aar gl entledigedes.