Tilbage til startsiden

Årbog over Værebros historie

Poul Andersen

1638 Den 1. maj får Hans Bendixen vandmøllen i fæste. Jens Jensen den ældre bliver Møllersvend.
1645 8. - 10. august raser en voldsom storm over Sjælland. Mange gårde ødelægges.
  Den 9. oktober blev der sendt følgende brev (i uddrag) fra Kancelliet:
Niels Trolle1 fik brev at skaffe fiskemesteren nødtørftige folk og vogne og være behjælpelig, når han ankommer at fiske til hoffets fornødenhed i efterskrevne søer: Søllingesø, Gadesø, Widesø, Geuengesø, Langesø, Ellersø, Ansø, Fulsø, Lerckesø, Konnerupsø, Pursø, Gunsemaglesø, Lillesø og Kattingesø.
1647 Den 17. august blev der sendt følgende brev (i uddrag) fra Kancelliet:
Oluf Brockenhuus2 fik brev straks at begive sig lige hen imod Slagslunde, smst. af fogeden erfare, hvor vejen, som er henlagt herfra mod Roskilde, skal gå over en sø på en holm og af holmen igen over søen, og for det første lade samme vej gøre fra det sted, som Frederiksborg len slipper, til samme sø, siden skal vejen gå rectâ lineâ3 fra den anden side af søen til åen, som går på Værebro mølle.

(Brev fra Chr. 4 til lensmanden med besked om at få lavet et stykke vej, PA)

Den 10. oktober blev der sendt følgende brev (i uddrag) fra Kancelliet
Oluf Brockenhuus fik brev snarest at lade hugge 150 læs elle og anden ris ved Slagslunde og Ganløse og lade dem henføre til Stenløse mark ved åen, som kongens vej er anlagt imellem Frederiksborg og Roskilde.
1648 Den 26. juli blev der sendt følgende brev (i uddrag) fra Kancelliet:
Å.b. til bønderne i hele Danmark. Kongen har i denne farlige tid ikke til undersåtternes defension og landenes og rigernes nødvendige forsvar kunnet "forbigå" endnu en tid at fortsætte den ringe militie til hest og fods, som er anordnet, og behøver hertil en anselig sum penge. Han har derfor, hvor ugerne han og gjorde det, med rigsrådets samtykke eragtet nødvendigt at påbyde bønder og andre sine undersåtter i hele Danmark en alm. penge- og kornskat, der skal svares som følger: Af hver 10 jordegne bøndergde, hvad enten de besiddes af dem, som bondeejendommen tilhører, eller de er fæstede til andre, skal svares 40 rd. in specie eller deres værd, daleren beregnet til 6 mk. dansk, den rige hjælper den fattige. Af hver 10 bønder, som ikke har frit jordegods, men har fæstet deres gde og bruger avl, gives 20 rd. eller deres værd som anført, den rige hjælper den fattige. Ligeledes skal hver smed, skrædder, skomager, murermester og hver møller, som bor på landsbyerne og bruger avl, svare 1 hel rd., og de, som ikke bruger avl, 1/2 rd. ...

(Alt dette for at fortælle at alle skal betale en ekstra skat, PA)

Den 15. august blev der sendt følgende brev (i uddrag) fra Kancelliet:
Ms. Til Arent von der Kuhla4. Der er for nogle af kronens bønder under Frederiksborg slot begæret afslag for året fra philippi jacobi5 1647 til årsdagen 1648, da en del er nøede til ødegde6, en del har lidt ildebrand, sygdom på deres kvæg og anden ulykkelig hændelse, så de ikke kan holde deres gde uden flg. afslag: ... , i Ølstykke Hans Bendixen 11/2 pd. Rug, 11/2 pd. Byg, 3 td. Havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, ... Da de herom førte tingsvidner med AKs påskrift bekræftes at være lovligt erhvervede på tinge, godkender kongen de ansøgte afslag.
1649 Den 3. april blev der sendt følgende brev (i uddrag) fra Kancelliet:
Ms. Til Otte Pogwisch7. Nedennævnte kronens bønder i hans len har andraget, at en del er nødet til øde gde, en del er deres kvæg fradøde og en del er forarmede pga. ulykkelig ildebrand, og at de derfor ikke, om de skal blive ved magt, kan tåle at svare deres resterende landgilde fra philippi jacobi 1648 til årsdagen 1649. Da OP bekræfter deres angivende, godkender kongen, at der forundes dem flg. afslag for nævnte periode:..., i Ølstykke Hans Bendixen 11/2 pd. Rug, ...

Hans Bendixen dør i efteråret. I dette år lod Stenløse, Veksø, Smørumovre og Hove mænd, hvis marker grænsede til møllesøen, på Ølstykke herreds ting i Knardrup udmelde syn8 på møllen, idet de havde klaget til slotsherren (Lensmanden) på Københavns slot over, at møllen havde opstemmet vandet over deres enge.
1650 Den 3. januar blev der sendt følgende brev (i uddrag) fra Kancelliet:
Ms. Til Otte Pogwisch. Der har været misvækst i hans len, især på rugen, men nogle steder også på vårkornet, som er slået ned af "uformodelig" hagl, så bønderne ikke kan blive ved magt uden afslag på landgilde for forgangen år. OP skal ikke alene ved tingsvidne, men selv erfare, hvilke bønder der især behøver afslag, og med hvor stort enhver i det ringeste kan hjælpes, om han skal blive ved gden. Herom skal han til kancelliet indsendespecifikation med hver mands navn og angivelse af, hvor stort afslag han behøver. Han skal derved søge kronens gavn, så der afgår den mindst muligt.

Hans Bendixens enke Maren gifter sig igen, med Jens Jensen, som den 1. februar får møllen i fæste.

Den 12. febr. blev der sendt følgende brev (i uddrag) fra Kancelliet:
Ms. Til Otte Pogwisch. Kronens bønder under Frederiksborg slot har andraget, at en del pga. den store misvækst forleden sommer, en del pga. fæsyge og en del, fordi de har antaget ødegde, er således forarmede og kommet til agters, at de ikke kan blive ved magt uden agslag. Da OP bekræfter i deres angivende, godkender kongen flg. afslag fra 1649 til 1650:..., i Ølstykke Jens Jensen 25 skp. rug, 3 td. byg, 21/2 td. havre, 1 lam,...

Den 12. febr. blev der sendt følgende brev (i uddrag) fra Kancelliet:
Ms. Til Otte Pogwisch. Da møllerne i hans len ikke kan levere mel, har kongen tilladt, at de, som ikke kan det, i år må give 4 sldl. I penge for hver td. mel, idet de klager over, at rugen er i så høj pris, at de ikke kan få den for de penge uden at geråde i armod. Han skal derfor modtage penge som anført, men dog gøre sit bedste til at få mest muligt mel efter jordebogen.
1657 Dette år var møllens landgilde: 161/2 pund9 6 skp. mel og 1 tønde10 ål.
Den 23. oktober blev landgildet tillagt enken efter digteren Søren Terkelsen, Elsebeth Christoffersensdatter, som en slags pension.
1661 Nedre Værebro mølle overgår sammen med resten af Bidstrup gods til Københavns magistrat som tak for københavnernes tapre indsats mod svenskerne i 1659.
1662 Jens Jensen afstår Værebro mølle til tidligere tolder i Slangerup Rasmus Hansen.
1665 Værebro mølle overdrages på livstid til kongens sølvpop11 Jens Hjort, som straks klagede over, at Rasmus Hansen havde forsømt den. I amtsregnskabet for dette år omtales kroen i Værebro mølle, dvs. mens den gamle Værebro stadig var farbar.
1666 Rasmus Hansen arresteres for konsumptionssvig12. Jens Hjort antager Jens Poulsen som fæster.
1667 Jens Hjort dør den 17. august. Værebro mølle udlægges til kongens kammertjener og skrædder Andreas Søbøtker som pant for et beløb han havde tilgode hos kronen.
1669 Den 13. november får Andreas Søbøtker og hans søn Frederik skøde på møllen.
1674 Jens Jensen kommer tilbage til møllen som forpagter.
1675 Omkringboende bønder angriber møllen og nedriver mølledæmningen. Alt vandet løb ud af mølledammen og det blev bekosteligt at reparere skaden. Møllens ejer Andreas Søbøtker indstævnede bønderne for Ølstykke herreds ting, men amtmanden, Johan Christoffer Kørbitz fik parterne forligt. Således at Søbøtker frafaldt søgsmålet og bønderne forpligtigede sig til at de "herefter ikke ville røre eller opkaste noget ved Øvre Værebro Mølles Dæmning eller Stæmning", men henvende sig til mølleren eller ejeren eller amtmanden.
1677 2 skilling mønter fra 1674
En 2 skilling fra dette år blev i 1986 fundet, hvor den hollandske mølle havde stået. Illustrationen herover er af en 3 år yngre mønt, men med det samme udseende.
1682 Matrikulen13 af 1688 blev skrevet i juli dette år for denne egns vedkommende. Her hedder det, at Store Værebro Mølle havde 4 vandhjul14, hvoraf mølleren bruger det ene til at stampe vadmel15 med. Der var to kværne, hver 71/2 kvarter (118,5 cm) vid, som begge bruges til melkværne, samt en kværn 51/2 kvarter (86,5 cm) vid til gryn og malt. Desforuden fandtes der en hestemølle, "naar de andre Kværne staar stille, da enhver behøvende maa skaffe selv heste til Møllen". Men møllen kunne male både sommer og vinter, siges det. I dette år blev forliget fra 1675 aktuelt. Der var i foråret rigeligt med vand i åen. Engene omkring Vigsø var så oversvømmede, at der hvor der sædvanligt var tørt land stod vandet en alen16 højt. Der optoges syn og skøn under ledelse af den kendte bonde Gregorius Pedersen i Måløv - afhjelmet17 ved retten den 23. maj - og deri foresloges, at der skulle opstilles et flodemål18, hvad der imidlertid ikke synes at være sket. Ved den efterfølgende proces beklagede bønderne sig over, at mølleren havde nedtaget goldslusen i vandstuen og i stedet lidt længere fremme i åløbet lagt et stykke egetræ, "som kan have været en gammel Mølleaksel", tværs over løbet, idet han havde slået brædder på den, men også forsynet den med et stigbord, 1/2 alen højt. De anslog, at han dermed kunne opstemme vandet 21/2 kvarter19 (39,5 cm). De hævdede, at han tillige havde fyldt grus i åløbet foran den nye sluse, så vandet vanskeligt kunne løbe. Han havde yderligere indrettet 2 kværne mere end før, idet der altid kun havde været 2 kværne, medens der nu var 3 og en stampemølle20. Vidner, der kunne huske 40 år eller mere, forklarede i retten, at de ikke mindedes så store oversvømmelser som i dette år, at der på engene stod 1/2-1 alen klart vand, og at vandet stod i en plovs længde op på agerrenderne. Imidlertid må Søbøtker havde stillet bønderne tilfreds, sagen endte uden nogen afgørelse. Dette år var et dårligt høstår, formentlig på grund af tørke hen ad sommeren, hvilket har fået oversvømmelserne til at falde hurtigt.
1687 Dette år bragte nye oversvømmelser.
1689 Andreas Søbøtker bliver syg og dør den 2. april. Sønnen Frederik sælger møllen den 16. september til Tyge Boisen. Den egentlige køber var nok Tyges kone Inger Michelsdatter,der betalte 700 Rgd21. af de 1000 Rgd., som købesummen udgjorde. Da bønderne dette år så en ny mand på møllen, har de formentlig syntes, at tidspunktet var kommet for et nyt fremstød imod den. Tyge Boisen følte sig truet og indgav ansøgning til kancelliet22 om at få nedsat en kommission.
1690 Den 12. april bevilgedes kommissionen, idet landsdommer Holger Parsberg og højesteretsmedlem Otto Skeel fik ordre til at bilægge striden. Den 2. juni fik de et forlig i stand, hvorefter bønderne skulle have ret til en gang om året at sende en mand fra hver af gård til oprensning af mølleåen, men der faldt ikke ro over gemytterne. Den 29. august får Tyge Boisen skøde på møllen.
1692 Den 5. juli andrager Tyge Boisen om at få en ny kommission, da Holger Parsberg var død den 3. maj og Otto Skeel var stærkt optaget, for at få fastsat et flodemål.
1693 Den nye kommission med landsdommer Tage Thott og universitetets økonom Vilhelm Muhle afholder møde på møllen den 28. og 29. april med alle interesserede. På den sidste dag afsagde de kendelse, men bønderne ville ikke respektere den. De samledes den 4. maj ved møllen og brød mølledæmningen ned, så vandet løb ud og møllen ikke kunne male. Den 28. juni fik kommissionen dog bekræftet det gamle forlig med bønderne og den 2. oktober blev der nedsat en sten i vandstuen med et mærke som flodemål. Fra 1. maj til St. Hansdag (24. juni) måtte mølleren kun stemme vandet til mærket, som sad 5 kvarter (79 cm) over vandstuens bund. Ved Frederiksborg birketing23 anlagdes nu 4 sager som følge af striden. Tyge Boisen søgte kommissionens afgørelse stadfæstet og bønderne dømt for hærværk. Bønderne anklagede Tyge Boisen for at have forrykket flodemålet og for at forsøge at købe et vidne. Birkefoged Anders Nielsen Vilsund gav Tyge Boisen medhold i alt undtagen den sidste anklage. Sagerne blev anket til Landstinget, hvor Tyge Boisen tabte alle sagerne. Disse blev så anket til Højesteret. I vidneførelserne i dette år var der igen tale om den over åen liggende mølleaksel. Vidnerne forklarede, at der i møllens vandstue var 4 stigbord og på goldslusens plads var en ålekiste24. Foran vandstuen var 4 kværne (møllehjul), den forreste, den mellemste og den bagerste foruden stampemøllen. Til hver kværn førte en trærende. Et vidne oplyste, at vandstuen var fornyet for godt 4 år siden (1688), og man klagede igen over, at omløbsrenden25, der var smallere end åens hovedarm og løb langs Svestrup mark, nærmest Frodebjerg, var tilstoppet. Men for ligesom at forklare, hvorfor bønderne den 4. maj havde ødelagt mølledæmningen, hævdede et par af vidnerne, at bønderne altid efter Valborgsdag (1. maj) var gået ned til møllen og optaget goldslusen, som stod mellem møllen og kong Frodes bakke, så at vandet derved kunne have sit løb. Man skulle tro, at bønderne var tilfredse med dette, hvis dette vidneudsagn var rigtigt. Men det var det næppe. Et vidne mente, at den fatale nye goldsluse var opstillet af møller Rasmus Hansen (1662-66), medens et andet hævdede, at det var møller Jens Jensen, der havde anlagt den før Rasmus Hansens tid. Efter dette skulle det være en gammel historie.Bønderne havde sikkert ret i, at forholdene, som de var, øgede muligheden for oversvømmelse fremfor, om møllen kun havde 2 kværne, men forholdene var som nævnt godkendt af de 2 kommissioner 1690 og 1693, og der var sat et mærke i vandstuens hjørnestolpe ud mod hestemøllen, således at vandet her måtte stå 5 kvarter (79 cm) højt, skønt den tidligere møller Jens Jensen forklarede for kommissionen, at man kunne male vel med 4 (63 cm) kvarter vand, "men har jeg 5 kvarter, maler jeg drivendes". Man tager ikke fejl, når man gætter, at det var vandstuens fornyelse for 4 år siden, som gav bønderne den tanke, at de nu kunne komme møllen til livs ved at påstå, at møllen ved det nye anlæg havde ændret forholdene til bøndernes skade. Det forsøgte de hver gang, vandstuen fornyedes eller forandredes.
1695 Den 6. juli afsiger Højesteret domme i sagerne fra 1693, hvor Tyge Boisen får fuld oprejsning. Kommisionsforretningen stadfæstes. Bønderne 10 mand fra Stenløse og 6 fra Veksø idømmes en bøde på 60 lod sølv (30 rigsdaler) samt 30 rigsdaler i erstatning og 6 rigsdaler i sagsomkostninger.
1700 I en beskrivelse fra dette år over de Kongelige fiskevande hedder det, at arealet mellem Veksø by og Værebro Mølle er en sø, Vigsø. Søen var ret tilgroet, så der kunne kun fiskes med små redskaber efter Gedder, Aborrer og Skaller.
1701 Den 6. maj bliver Jens Jensen den ældre jordfæstet i Gundsømagle kirke, han blev 88 år gammel.
1
Niels Børgesen Trolle var lensmand på Roskildegård
2
Oluf Frandsen Brockenhuus var lensmand på Københavns slot 1646-51
3
i ret linie
4
Arent von der Kuhla = lensmand på Frederiksborg slot til 1648
5
philippi jacobi = 1. maj
6
nøede til ødegde = blev ødegårde
7
Otte Pogwisch = lensmand på Frederiksborg slot fra 1648-65
8
udmelde syn = foretage syn og skøns forretning
9
må være 16 lispund = 128 kg
10
tønde = ved fisk bruges øltønde som mål = 131 l.
11
sølvpop = kongens tjener med ansvar for sølvtøjet
12
konsumptionssvig = svindel med forbrugsafgifter
13
Matrikulen = matrikel = opgørelse over værdien af landbrug og f. eks. Møller til skatteansættelse
14
vandhjul = møllehjul
15
vadmel = uldstof
16
1 alen = 62,75 cm
17
afhjælmet = syn og skønsmænd der ikke én gang for alle er taget i ed, skal afhjælme deres forretning inden retten, d.v.s. de skal, efter at have optaget syn og skøn, fremlægge deres resultater skriftligt i retten og derunder med ed bekræfte at de har udført deres hverv efter overbevisning og bedste skøn.
18
flodemål = bestemmelse om den højde hvortil vandet i et vandløb af hensyn til en ved vandløbet liggende vandmølle, må holdes opstemmet.
19
kvarter = afstanden mellem de udspilede tommel- og lillefingre.
20
stampemølle = en vandmølle der driver stampere, d.v.s. store hamre.
21
Rgd. = 1 rigsdaler = 6 mark = 96 skilling.
22
kancelliet = indenrigsministeriet
23
birketing = retten indenfor et birk, d.v.s lokalret.
24
ålekiste = sluse anbragt på tværs over åløbet og når den åbnes styrter vandet igennem den ud i et kasseformet rum med plankelagt gulv og foran et gitterværk af træ. I gulvet er en firkantet åbning, der fører ned til en gennemhullet fangstkasse, som optager den fisk, navnlig ål, som følger med vandet gennem de åbne sluser.
25
25 omløbsrenden = grøft, der skal fjerne det overskydende vand

Denne side er et uddrag fra bogen "Årbog over Værebros historie" skrevet af Poul Andersen poa (a) gundsoe.dk
og gengivet med forfatterens tilladelse. Bogen er endnu ikke udgivet

Jens Jensen er Annes og Jespers 6 * tipoldefar (MFMMFFFMF)