Vores sølvbryllup

Den 9. januar for 25 år siden var København dækket af sne. Da vi er mere til sol og sommer, valgte vi at fejre vores sølvbryllup sammen med vores børn under sydligere himmelstrøg, nærmere bestemt ved den franske Riviera i Nice.

Kære Anne og Jesper

Tak for jeres dejlige måde at være på og for at have været med til at give os en uforglemmelig sølvbryllup/ferie.
Det har været en fornøjelse som altid at være sammen med jer.
I er bare de bedste vi elsker jer.

Tak til alle der sendte lykønsknings sms'er, søde mails, blomster og gavekort og lign., som vi har fået fra familie og venner og kollegaer. Vi har mange dejlige minder fra 9. januar, som vi vil finde frem ofte.

Tak til Karen og Luffe for buketten, der stod ved vores dør da vi kom hjem, den overlevede.

Tak for de mange gode hints vi har fået fra andre der har været i Nice.

For dem der har lyst til at tage en tur med rundt i Nice og omegn, har vi lavet denne side.
God fornøjelse.
Kærlig hilsen
Maj-Britt og Per Agerbæk.

Turen startede lørdag den 6. med afgang fra Kastrup 9.35. Vi havde naturligvis fundet både flybilletter, feriebolig og bil på Internettet, så vi mødte op i lufthavnen med en e-ticket (et print af en e-mail) og stillede op i en 100m lang kø, indtil en venlig SAS medarbejder fortalte, at vi da selv kunne checke ind og så blot aflevere bagagen. Der sparede vi da mindst 3 kvarter i køen.

Vel ankommen til Nice, skulle vi hente vores forudbetilte bil, som skulle afhentes ved Terminal 2. Det viste sig at være en Renault Laguna som havde et par skrammer, men ellers var en dejlig bil. I med GPS'en, som allerede var indkodet med Rue D'Angleterre 25. GPS'en var desværre ikke opdateret med det vejarbejde, som Nice er plaget af overalt. Af og til havde den også problemer med at afgøre præcist vor vi var, men det gik rimeligt smertefrit at finde adressen, men hvor skulle vi parkere? Det endte med et parkeringshus under stormagasinet Nicetoile, så vi måtte slæbe afsted med al vores bagage.

Mens diverse e-mails ved hjælp af googles oversætter gik ganske fint, var det anderledes svært, da vi skulle forsøge at forstå alt det, vores franske værter ville fortælle om lejligheden og området i nærheden. Fruen talte kun fransk, mens manden kunne ca. ligeså mange ord på engelsk som vi kunne på fransk. Med lidt gestikuleren og fingersprog og ryste og nikke med hovedet på de rigtige tidspunkter lykkedes det hele dog, og vi kunne lukke døren og tage en puster inden vigtige gøremål trængte sig på.

Vores Sølvbryllup, den 9. januar

Jesper trippede stille rundt og gjorde klar til morgenmad, hvor var Anne? Jo hun sov, mens Jesper klarede morgenmaden og borddækningen og det var super. Ned og op af de mange trapper efter morgenbrød, så Anne ud af fjererne, så var de klar til at hive os ud af sengen. Det var fint alt sammen.

Anne og Jesper havde forsøgt sig som sangskrivere og talere, men det var vist ikke helt så let, men de havde da fået skrevet et par første vers, det var vi rigtig glade for, at de derud over også havde hygget sig mens de var i gang, var bare kanon.

Vi havde besluttet os at køre op til den lille bjerglandsby Bar-sur-Loup, som skulle have en spændende kirke. Når kirken var beset, var det også meningen at spise frokost der.
Hvor uheldig kan man dog være? Kirken var ved at blive restaureret og restauranten var lukket! Heldigvis er der sjældent langt til den næste lille by, så vi fandt hurtigt et sted at få lidt mad.
Vejret var fint, men solen var nu ikke lige på, der hvor vi sad udenfor. Da vores franske nu ikke er det bedste, måtte det jo gå galt, så Per bestilte 3 øl og 3 colaer, vi fik 3 cola og en enkelt øl.

Jagten på blomsterne

Vi plejer at lede efter aner, men denne gang er det blomster.
Da vi var på vej retur til Nice ringede telefonen, og en franskmand sagde en hel masse lynhurtigt efter hinanden. På med røret, det måtte være forkert opkald. Den ringede et par gange mere med ukendt nummer, så vi forsøger igen. Denne gang talte de dog engelsk, og det var en blomsterbutik som gerne ville aflevere nogle blomster på Rue D'Angleterre 25. Nå, vi fik nedskrevet adresse og telefonnummer troede vi, men det var bare ikke den rigtig adresse.

Tilbage i Nice, forsøgte vi at finde ud af hvem der havde sendt dem, så vi måske kunne finde ud af, hvor butikken var. Der var faktisk kun 2 der kendte adressen, troede vi, men der var andre der havde fået den oplyst. Per startede med at ringe til dem vi først troede der var, men de kendte ikke noget til det, den anden var ikke hjemme. Per var på Netcafe, for at se om vi kunne få noget ud af adressen og telefonnummeret, det gav ingenting, så vi opgav.

Middagen

Så vi ville i stedet finde et sted, hvor vi kunne spise, da der kom en sms. Der var både et navn på et godt sted at spise billede og et hint om hvor blomsterne kom fra. Fluks ringede Maj-Britt nummeret op, og nu fik vi både adresse og telefonnummeret på blomsterne, men da var klokken så mange at det måtte vente til dagen efter. Vi blev enige om at stedet som vi havde fået anbefalet, det var stedet hvor vi spiste vores sølvbryllupsmiddag, og det var et godt valg.

Forretterne "Alt godt fra havet", tomatsalat med mozzarella, en salat med blåskimmelost og dertil naturligvis flutes.

Hovedretterne Cordon Bleu, lammesteak, kylling og en steak.

Til dessert en Chokolade mousse. Kaffe til afslutning, alt var i den fineste orden, kan anbefales.

Sidst på aftenen fik vi så lov at høre hvad det var vores børn havde fået brygget sammen.

De bliver måske ikke de hel store sangskrivere, men tanken var sød og det var vældig underholdende. Tak for det unger, I er de bedste børn vi kan ønske os.

Vi havde indkøbt Champagne og chokolade og frugt til at afslutte dagen, så der er kun gode minder fra denne dag.

Lejligheden, Rue D'Angleterre 25, 4. tv

En treværelses på 4. sal på Nice's "Vesterbro". 90 trin ned og 90 trin op, 180 trin hver gang vi skulle på gaden, god motion.

Kortspil

Der blev spillet mange spil kort, Olsen med udvidede regler. Spar 5 5 op, Klør 9 så fik man 200 minus point, Hjerter 9 200 plus point, ES var stopkort, 7erne var vendekort.

Internet

I en familie som vores er daglig adgang til nettet nærmest en nødvendighed. Da vi opdagede at der faktisk var adgang fra lejligheden, var det bare yes. Men, men mr. Thomson (THOMSON er sikkert navnet på den trådløse router ...), som ikke havde sikret sit net, var faktisk ikke særligt stabilt, så det kunne ikke rigtigt bruges til noget. Hvad gør man så? Så går man da bare på Netcafe! Gaden som vi boede i havde adskillige Netcafeér, det var Jesper ret glad for. Det havde vi fuld forståelse for, da Jesper er ikke lige til kirker og lign., så selvfølgelig, en rigtig god ide. Det er godt at følge med i hvad der sker i Danmark, når man nu ikke er der, og Jespers fodboldhold, skulle også passes. Netcafeen som Jesper benyttede hed Allo Mama, det var vist et godt sted. Vi andre nøjedes med Mr. Thomson.

Byen

Julepynt i Nice januar 2007

Det virker mærkeligt med julepynt i januar på gader og stræder, det hastede åbenbart ikke med at få det ned. Med temperatur på 18 ? 19 grader, er det ikke lige frem julestemning man kommer i. Her har vi Anne ? Per og Jesper foran et juletræ midt i Nice.

Pladsen foran Acropolis var en af de meget flotte pladser i Nice, hele 5 springvand på række.

Cafeerne

Der blev besøgt flere fortovsrestauranter i Nice, det er jo altid hyggeligt. Her sidder vi med udsigt over havnen og det lille bjerg med den gamle slotsruin.

Det er ikke små joller der ligger i havnen, men kæmpestore lystbåde, vandet i havnen var meget klart og blåt.

Havnen og bjerget i Nice

Udsigten fra bjerget udover havnen var meget imponerende, men turen op ad bjerget - pyha det var lidt hårdt.

Udsigten over Nice fra bjerget var super flot.

På toppen er der en ruin af et gammelt slot.

Et par kirker i nabolaget

Vi boede i samme gade som Notre Dame, så vi besøgte den flotte kirke, det lykkedes Per at tage nogle billeder inde fra kirken.

Efter besøget i Notre Dame gik vi til den Russiske Kirke, som var meget smuk. Desværre er det ikke tilladt at tage billeder inde fra kirken, men flot det er den. Her er Anne og Maj-Britt på kirketrappen ved den Russiske Kirke.

Stranden

Vi gik mange ture langs stranden, der var nogle der var modige og var i vandet andre tog solbad i badetøj, andre med store frakker på. Vi nøjes dog med at kigge på. Standen er desværre belagt med sten og det var ikke så rart at sidde på, men skønt var det. Det fine lune vejr, fik selvfølgelig gang i rulleskøjter og skateboard, de var ret gode dem på billedet.

Stranden og den gamle bydel var bestemt en god oplevelse, men Nice var i fuld gang med at blive renoveret, meget larm og beskidt og en million hundelorte, som vi kun næsten undgik at træde i. Alle udflugterne i byen foregik til fods, så vi fik set rigtig meget. Der er mange flotte huse, men desværre trænger mange af dem til en kærlig hånd, rengøring, maling osv..

Den gamle bydel med sine smalle gader og stræder er absolut en oplevelse. En broget blanding af turistbutikker, specialbutikker, restauranter og boder. Selv en ganske almindelig torsdag i januar var der mange mennesker, så man kan forestille sig, at der må være pakket med mennesker i skyggefulde gader på en varm sommerdag i højsæsonen.

Den gamle bydel

Den gamle bydel, med sine mange små snoede gader og stræder - mange udført som trapper, er ganske bestemt et besøg eller flere værd.

 

Hvem kan forestille sig at der hænger vasketøj i København som i Nice??

Lidt billeder fra den gamle bydel.

Anne og Per og Jesper.

Et lille udpluk af de mange forretninger.

Har man brug for at købe en indianer var det også muligt. Krydderier, oliven, eller køb en fisk eller to. Der er næsten ingen grænser for hvad der var at købe i butikkerne.

Måger i Nice er der sørme også, den her venter vist på at fiskebutikken lukker ned, så den kan få en fisk eller to.

Tilsyneladende har de ikke travlt med at få julepynten ned, her står der juletræer i solen og mange butikker var stadigvæk julepyntet. Det er nu lidt for meget af det gode, når vi nu er midt i januar.

Hvis man har lyst til at blive indlemmet i Fremmedlegionen, er det muligt i dette kontor lige i udkanten af den gamle bydel.

Her går Anne og Per forbi Jesus kirken i Nice. Tøjudstilling i en af gaderne i Nice gamle bydel.

Man må sige de har store marence kager, der er million forskellige kager og alle se ud til at være fyldt med sukker.

Damen på billedet hende med den lyseblå trøje sang og dansede for derefter at gå rundt at samle ind.

Pandekager, en specialitet

Men først pandekagerne. Vi havde hjemmefra fået at vide, at vi måtte prøve de franske pandekager. Jespers med banan og chokoladesovs - den var god. Per fik en med syltetøj - den ligner jo en dansk. Annes den slår vist alt. Den var med nutella og blev hurtigt for meget af det gode. Maj-Britt nøjes med en Wiener kaffe, den var også god.

Nu er vi på vej ned i gennem de mange boder på markedet tæt ved den gamle bydel.

Jesper kigger på søde sager, og nøjes med at kigge.

Skulle det være en hat? Så er der et pænt udvalg her.

Lidt musik i gaderne er jo altid hyggelig.

Selvfølgelig skal man kunne købe tøj til sin hund. Det generer dem åbenbart ikke at deres hunde tisser på det tøj, der er udstillet på gaderne og de har såmænd også levende hunde i deres udstillingsvinduer, det er vist ganske uhørt i Danmark.

Hvad mon Anne har fået øje på? Nå, Maj-Britt var der også, hun havde bare gemt sig.

Skulle det være fyldt grisehoved? Det ser overhovedet ikke lækkert ud. Så hellere lidt frugt og grønt.

Hvor skal man ikke holde, hvis man regner med at få bilen med igen? Det her er ikke så smart, men det er næsten umuligt at finde en ledig parkeringsplads.

Der er meget vejarbejde i Nice, så det er lidt besværligt at komme rundt.

På jagt efter sko til Jesper, så turen gik i de fleste skobutikker, og en en tur i stormagasinet Nicetoile. Her er Anne – Maj-Britt og jesper på rulletrappen.

Udflugter

Jagten på blomsterne fortsætter

Næste dag startede vi med at taste, hvad vi troede var den rigtige adresse, ind på GPS'en. Hvorfra vi havde den forkerte adresse er uvist, men i hvert fald var der en blomsterbutik på adressen. Jesper meldte sig frivilligt til at hente buketten, mens vi kørte så rundt og rundt for parkeringspladser er der jo ingen af, indtil Jesper ringede og sagde nu ville han samles op, helst lige nu. Det var som sagt ikke den rigtige blomster butik, og de talte ikke et ord engelsk, så der var hidkaldt en fra nabo butikken, men de kendte bestemt ikke noget til blomster til Soerensen. Jesper prøvede lige en blomsterbutik mere i samme gade, med samme resultat.

Tilbage i bilen og frem med lappen med adressen, men den kunne vi så ikke finde på vores bykort. Hen til den nærmeste Netcafe, derefter kørte vi så videre, men GPS'en var fuldstændig forvirret, der var så meget vejarbejde at den ikke kunne finde rundt. Men langt om længe ca. 2 timer efter start nåede vi frem, dog skulle vi gå de sidste 200 meter på grund af vejarbejdet. Jesper havde ikke lyst til at forsøge sig igen, så denne gang blev det Per. Blomsterkurven var meget flot, og bestemt hele turen rundt i Nice værd. Tak for kurven Annie og Bent, det var en overraskelse og vi passede så godt på kurven at den kom med til Danmark.

Monaco og Cannes


Efter turen rundt i Nice, kørte vi mod Monaco og Cannes som var dagens turmål.
Vi parkerede bilen under Casinoet og begav ud i lilleput staten, men da det havde taget så lang tid med blomsterne, var alle restauranterne lukkede. Heldigvis fandt vi en bod som solgte pizza og sandwich, så det klarede vi os med. Vi fandt en lille park, hvor vi lige skulle tage et par billeder. Vi skulle også have et hvor vi alle fire var på, så Per gjorde klar til det. Mon vi når det inden der kommer en anden med?

Her et par stemningsbilleder fra Monaco

Derefter forsatte vi mod Cannes.

Her har så stranden ved Cannes.

Nu var det ikke lige Film Festival i Cannes, men her har vi Anne og Jesper ved trappen.

Statue af Præsident Georges Pompidue.
En af de mange fliser med håndaftryk af kendte.

Selvfølgelig skal man besøge både Monaco og Cannes når man er ved den franske Riviera og det er var da også en oplevelse, som vi kan anbefale andre der er på de kanter.

Bjergturen med Kogletoget

Anne havde fra en sine lærere hørt om Kogletoget, et lille tog - i Danmark ville vi vel kalde det "en gris", som kører fra Gare de Sud kører til Digne-les-Bains, en tur på 150 Km med ca. 70 stationer og stoppesteder. Den fulde tur tager 3 timer og 25 minutter hver vej, så vi valgte at stå af midtvejs i Annot.

Vi ankom til stationen i god tid, så da biletterne var købt, gik vi hen til en lille cafe i nærheden af stationen, og fik lidt at drikke mens vi kiggede lidt på byens trafik.

Trafikken er ikke helt som i Danmark, her kører damen over for rødt, samtidig med at hun taler i telefon, og har havariblink tændt, tja - det gik.

Her har vi et postbud der er ved at læsse post på cyklen, men han ville vist hellere sidde ned og have en øl.
De har bedre cykler i Frankrig end i Danmark, mener Jesper der er "gammel" postbud.

Så var det ved at være tid til at stige om bord på Bjergtoget.



Lidt stemningsbilleder fra turen til Annot,

hvortil vi ankom efter en meget flot køretur op og op i Alperne.
Fra det næsten forårslune Nice til nærmest hundekoldt med frost i skyggen. Med stort set alle hoteller og restauranter lukkede, forekom byen nærmest at være gået i hi for vinteren.

Vi havde 5 kvarter til at spise inden toget igen kørte igennem Annot. Vi nåede det snildt, for der var ikke meget åben i den lille by, men en enkelt restaurant var dog åben, så vi kunne få lidt mad og varme til de kolde tæer i sandalerne. Vi nåede også lige at kigge lidt på byen, inden vi skulle med toget.

Men vi venter på toget tilbage, øver Anne sig i at flyve, eller også er det bare koldt?

Så er vi på vej tilbage til Nice. Her har vi Anne og Per og Jesper og Maj-Britt.

Lidt billeder fra turen mod Nice.
Godt man kan tage en lille lur, her sover Jesper og Per sødt. I mens bliver Anne og Maj-Britt underholdt af et par engelske børn, som forældrene har ganske svært ved at styre, der var meget skrig og skrål undervejs, men det sov de sødt fra.

Efter turen med bjergbanen, valgte vi at spise i nærheden af hvor vi boede, og det var bestemt også et godt valg. Lynhurtig betjening og hyggelige omgivelser. Stedet hedder La Petite Biche, det kan anbefales, der kan desværre ikke vises billeder af vores mad, da vi ikke havde fået kameraet med.
Billedet af restauranten er fra dagen efter.

Send os en E-Mail
Send os en mail
Opdateret d. 28. januar 2007